Ond symbolpolitik

Der er vel i grunden gode viljer hele vejen rundt, når man taler med danske politikere om socialt udstødte. Politikerne bruger selv ordet udsatte, det lyder pænere. Og brede flertal i Folketinget er også blevet enige om gode tiltag som hjemløseudspillet og det sociale frikort. Men andre politiske initiativer gør bare uendelig meget mere skade, end de gode udspil gør godt.

Så lad os bruge ordet ‘udstødte’. For det er en alvorlig anmærkning i karakterbogen til det danske samfund, når Institut for Menneskerettigheder konstaterer, at vi oplever meget voldsomme indgreb i hjemløses bevægelsesfrihed.

‘Med zoneforbuddet og truslen om fængselsstraf ved tiggeri oplever hjemløse, at de kan risikere at blive straffet for handlinger, de tyr til på grund af deres sociale problemer’, skriver instituttets vicedirektør.

Det nytter ikke at skyde skylden på politikerne alene. De politiske partier har sikkert undersøgt det grundigt med fokusgrupper og andre holdningsundersøgelser. Hvis man vil have opbakning fra den brede danske befolkning, skal man sige: ‘Vi skal have færre udlændinge i Danmark, det skal kunne betale sig at arbejde’.

Et bredt politisk flertal kappes om at finde på nye lovforslag, de kan fremsætte. Mennesker uden arbejdsevne er låst fast i kontanthjælpssystemet.

Ydelserne er sat ned, så mange ikke kan betale husleje, og senest har man altså åbnet mulighed for, at udstødte simpelthen kan udvises af den kommune, de opholder sig i, og afskæres den hjælp, de sådan set har ret til.

Vi har endnu ikke mødt den første hjemløse, som er blevet smidt ud af en kommune. Det skal nok komme. Vi har til gengæld set mange eksempler på, at en af de nyligt indførte lave ydelser, integrationsydelsen, rammer mennesker, som aldrig har boet uden for Danmark. I denne måneds Hus Forbi kan du møde en sælger, som er hjemløs, dansker og aldrig har boet i udlandet. Han fik besked om, at ‘det har du alligevel ikke råd til’, da han bad om hjælp til en bolig. For han var på integrationsydelse. En nedsat ydelse, der ikke rækker til at betale husleje i Danmark. Så kan han ikke bruge det til noget, at regeringen har sat nogle millioner satspuljekroner af til en hjemløseplan. Det kan den hjemløse, som på et eller andet tidspunkt snart irriterer en politibetjent og bliver smidt ud af kommunen som følge af zoneforbuddet, heller ikke.

Men det er åbenbart et offer, som et flertal i den danske befolkning gerne yder. Ellers ville det ikke kunne betale sig for politikerne at føre sådan en gang symbolpolitik, som ikke gør fra eller til i forhold til de egentlige problemer. Men som rammer en lille befolkningsgruppe urimeligt hårdt.

Tegningen af Adam O. har ikke direkte noget med denne leder fra Hus Forbi’s majudgave at gøre. Men den er god!

Poul Struve Nielsen, redaktør