Fem år i systemets vold

Jacob Skyggebjerg er forfatter og har for nyligt udgivet  romanen ’Hjælp’. Den handler om fem år, hvor han på grund af en behandlingsdom, afsagt 23. december 2008, gang på gang blev hentet af politiet hjemme og på jobbet, lagt i håndjern og indlagt i psykiatrien.

Jacob Skyggebjerg interviewes i Hus Forbi af en tidligere hjemløs og aktiv i de hjemløses landsorganisation, SAND, Rani Henriksen. Han har også erfaringer fra psykiatrien.Se billede →

De taler om, hvordan romanen skiftevist beskrive det almindelige liv, livet på sygehuset og det særlige liv, der opstår i journalerne, som der citeres flittigt fra.

Dermed dokumenterer Skyggebjerg ikke bare den traumatiserende afmægtighed, han føler. Han dokumenterer også, hvordan hans liv styres af journaler, og hvor tilfældigt han bliver straffet, fordi journalerne er subjektive, skrevet af forskellige mennesker og dybt selvmodsigende.

’Jeg har også svært ved at se, hvad vi skal medicinere for,’ skriver den ene læge i journalen. ’Såfremt patienten ikke ønsker behandling, skal motivationsfase for tvangsmedicinering påbegyndes,’ skriver en anden.

Mette Kramer. Kristensen har fotograferet

Læs interviewet i Hus Forbi i juni.