Vores rettigheder indskrænkes

 

Bærme er et gammelt dansk udtryk for bundfald i en beholder. Ved produktion af øl og vin er bærmen det, der er tilbage, når alt det drikkelige er skilt fra.

Udtrykket bruges også i nogle tilfælde om samfundets bundfald. Når alt, der kan bruges på arbejdsmarkedet, er tappet, er der bærmen tilbage. Der tegner sig efterhånden et billede af, at et stort flertal i Folketinget går ind for et samfund, hvor man opererer med en gruppe syge og slidte mennesker, som ikke behandles som de mennesker, der er ved godt helbred og klarer sig fint på arbejdsmarkedet.

De behandles i stedet som bundfald. Og der er ikke kun tale om ulighed med hensyn til indtjening og formue. Uligheden gælder også almindelige frihedsrettigheder. Som for eksempel, hvor man må bosætte sig.

Ifølge Beskæftigelsesministeriet må folk på kontanthjælp ikke flytte til: Agervang (Holbæk), Bispehaven (Aarhus), Finlandsparken (Vejle), Gadehavegård (Høje-Taastrup), Gellerupparken/Toveshøj (Aarhus), Korkærparken (Fredericia), Mjølnerparken (København), Motalavej (Slagelse), Munkebo (Kolding), Ringparken (Slagelse), Skovvejen/Skovparken (Kolding), Stengårdsvej (Esbjerg), Sundparken (Horsens), Tingbjerg/Utterslevhuse (København), Tåstrupgård (Høje Taastrup) ellerVollsmose (Odense). Det er ellers nogle af de steder, folk på kontanthjælp kan få råd til.

Det fremgår ikke, hvor de så skal bo. Tuborg Havn, Hjerting, Risskov, Østerbro, Himmelev, Bredballe, Skåde? Nej. Her sørger huslejens størrelse for at holde folk på sociale ydelser væk. Men et sted skal de være. Hjemløse har vi nok af, og herberger og forsorgshjem er fyldt helt op. Man kan ikke udelukke, at nogle vil havne på gaden.

Så er de ikke bare fattige, de er også hjemløse. Så har de endnu færre rettigheder. Hvis en politibetjent vurderer, at du sover på en ’utryg’ måde på gaden, har betjenten via regeringens zoneforbud hjemmel til at bortvise dig fra kommunen.

Så kan du starte forfra med se, om der er hjælpe at hente i en anden kommune. Det er hjerteskærende at være vidne til, hvordan danske regeringer igen og igen tyr til at indskrænke socialt udsatte menneskers frihedsrettigheder.

Vi er heldige at leve i et samfund, hvor de fleste klarer sig godt. Det er kun få, der ender som bærme. Men hvad politikerne kan finde på at gøre mod bundfaldet, kan de også finde på at gøre mod dig, hvis de har udsigt til at slippe afsted med det.

Dette er ikke bare ret råb om, at ulven kommer, sådan som i fortællingen om Peter og ulven. Vi bør alle være bekymrede for den udvikling, der sker, uanset om vi bor i ghettoer i almene boligbyggerier eller i en ghetto på kystvejen. Og uanset om vi er på arbejdsmarkedet, eller om vi er syge og svage og nødt til at overleve på sociale ydelser.

Poul Struve Nielsen, redaktør