Steen ID 983

Jeg har været sælger i fire år, og jeg er lige blevet valgt til sælgerrepræsentant for Nørrebro (red. sep. 2015). Jeg har forsøgt at stille op mange gange, men jeg er aldrig blevet valgt før nu. Vi manglede én for Nørrebro, fordi vores gode ven, som var sælgerrepræsentant, var gået bort. Så stillede jeg op og blev valgt.

Jeg vil gerne være sælgerrepræsentant, fordi jeg gerne vil gå ud og hjælpe andre og være med til at løse konflikterne på gaden. Jeg vil blandt andet rigtig gerne arbejde for, at vi får stoppet de ulovlige sælgere, som er i området, og for at skabe en god dialog med butikker og forretninger i området. Jeg er født og opvokset på Nørrebro, så mange af sælgerne i området kender mig godt. De er også glade for, at jeg er blevet valgt.

Selvom det først er lykkedes at blive sælgerrepræsentant nu, så har jeg løst mange konflikter og problemer som sælger. For eksempel var der en Føtex, som sagde, at vi ikke måtte sælge der længere, fordi en sælger havde stjålet fra butikken. Så gik jeg ind og talte med chefen. Han var svær at tale med, men det lykkedes mig at få butikken åben igen, så vi måtte være der igen. Jeg er god til at tale med forskellige slags mennesker.

Jeg vil gerne være sælgerrepræsentant i lang tid, så jeg kan repræsentere foreningen godt.