christian 4-tal sælger 864

hus forbi-sælger christian 4-tal 

Han har haft et hårdt liv, men også et godt liv. Han levede det meste af sit liv på de danske landeveje. Engang da han kom til Gråsten Slot, fik han lov at komme ind. Først i køkkenet og siden ind til dronning ingrid, som tog imod. Halvt i alvor halvt i spøg har han siden den dag med stolthed fremhævet, at han vitterlig var ’kongelig privilegeret landevejsridder’ slået af selveste Danmarks dronning ingrid. Han holdt alligevel kontakten til familien. Han havde altid sin families navn og telefon i sin pengepung, så familien vidste, at hvis der skete ham noget, ville de få det at vide. Da hans søster kom hjem, efter at Christian havde været på besøg, havde han vasket op og gjort rent, og der lå altid en lille lap med tak for ophold og mad, og for det han fik med sig til turen. Nederst på lappen stod der altid ’Jeg elsker dig, søster, du er min yndling, husk det.’ For to år siden gav Christian et interview til MetroExpress, og der var et flot foto af ham i fuld figur og med hele hans uniform og alle hans medaljer. Her kunne man læse ham udtale til avisen: ’Jeg har en jakke på, som jeg har fået fra Politiet. Min vest er fra en genbrugs- forretning, og det er min termojakke også. Den røde sweatshirt er en gave fra postvæsenet, og kasketten er fra Fiskerikontrollen, mens jeg selv har fundet mine støvler på en genbrugsplads. De forskellige badges er fra hele Danmark.’ Måske er det skæbnens ironi, eller også er det bare sådan, det ofte går samfundets skæve eksistenser, men samme dag Christian fik tilkendt livslang sygepension, og Ydeleskontoret ringede med den gode nyhed, var det hospicet, som tog telefonen og kunne fortælle, at Chri- stian netop var sovet stille ind. Samme dag i postkassen, da kæresten kom tilbage til lejligheden og åbnede po- sten, kunne hun se, at der lå svar var Kræftens Bekæm- pelse på et legat, Christian havde søgt – han havde fået legatet på 55.000 kroner. Og samme dag var han død, og hverken han eller kæresten kunne få pengene. Og den lejlighed, som Christian havde boet i det seneste års tid – og som han og kæresten havde været så glade for og boet det meste af tiden i sammen, måtte ikke gå videre til kæresten, fordi Christian kun havde boet i den et år – ikke to. Men for nu at slutte dette mindeord positivt, så lad os citere slutningen af artiklen i Metro Express: Når man er landevejsridder, signalerer man en helt speciel stil. Man er fri som fuglen og bor ikke et bestemt sted. Med mit tøj vil jeg gerne vise, at hele Danmark er min bolig. For mig er der højt til loftet og langt til væg- gene. Det kan jeg god lide.’

Æret være hans minde.

 Hus Forbi