Jørgen S Pedersen Sælger 1247
hus forbi-sælger
jørgen s. pedersen er død
Jørgen solgte Hus Forbi påSortebrødre Torv i Odense. Dethar han gjort de seneste fire år.
For ham blev Hus Forbi et vendepunkt. Han begyndte at sælge, fandt en kælderbolig
og fik styr på stofferne med metadonbehandling samtidig med, at han begyndte som Hus
Forbi-sælger. Jørgen er ikke blot vellidt blandt køberne på Fyn og Hus Forbi-kollegerne. Læserne har
også ved flere lejligheder stiftet bekendtskab med ham. Da han kom til Hus Forbi, var han ny
sælger på bagsiden. Han erhvervede sig på et tidspunkt en smuk gammel SCO-knallert, og i den
anledning var han med i en billedserie med køretøjet i centrum.
Efter at han havde været med i Hus Forbis hjemløsekalender for
2014 sammen med hunden Milla, blev han genkendt af sin datter, som havde afbrudt kontakten
med ham flere år tidligere. Og i december bragte Hus Forbi artiklen om, hvordan far og datter
var blevet genforenet.
Jørgen er nordjyde og gammel fisker. I sine unge dage var han også en habil fodboldspiller. Men
det blev til for meget pjat og for mange stoffer i de unge år. Han havde været for misbrugende
og ustabil. Efter at han blev Hus Forbi-sælger og fik ro på, blomstrede han for alvor op i de sidste
år af sit liv, hvor han virkelig var glad for at være den stolte far til sin genfundne datter.
Når man ser på det foto af Jørgen, som blev taget til hans sælgerkort i Hus Forbi og sammenligner
med Mette Kramer Kristensens dejlige billeder, som var i Hus Forbi i december, kan man se, at Jørgen de sidste år fik helt anderledes mod på livet. Han så langt bedre ud til sidst.
Men han blev indhentet af den barske fortid, som har tæret på helbredet. Han har været gennem en ballonudvidelse efter en blodprop i benene, og han håbede at få en operation, så han kunne få blodårene i
benene skiftet ud. Han skulle bare lige have ordnet det med kommunen, så han kunne få førtidspension, og han håbede også, at han så kunne få en rigtig lejlighed.
Nu blev Jørgen så fundet død. Kun 54 år gammel. Han var en god kollega, imødekommende og hjælpsom.
Åben og ærlig. Han havde humor og lune. Vi savner ham.
Æret være hans minde.
Hus Forbi