John “Herning” Andersen sælger 338

hus forbi-sælger John ’Herning’ Andersen er død

John var nærmest en legende i det midt- og vestjyske. Tingene gik skævt for ham på et tidspunkt, så han mistede kontakten til det etablerede arbejdsmarked.

Men da han blev Hus Forbi-sælger, fandt han et nyt fællesskab. Han var en udadvendt og selskabelig person med en kreativitet, der ganske enkelt ikke kunne tøjles. Han skabte rigtig mange

kontakter for Hus Forbi. Flere af de steder i Midt- og Vestjylland, hvor sælgerne kan købe Hus Forbi i dag, er kontakter, John har opdyrket. Det er sket, at der pludselig har været artikler

om nye Hus Forbi-aktiviteter, som ingen har hørt om eller tænkt på i hovedkvarteret. Nogle gange var det også nødvendigt med et dementi.

John kunne være særdeles kritisk, og han var stædig som bare pokker. Men John stillede også altid op for Hus Forbi, når der var brug for det. Han var blandt andet med til at skrive Hus Forbi-historie, da han var den første sælger, som deltog i den såkaldte internationale sælgeruge i Danmark. Da solgte han aviser i Esbjerg sammen med bestyrelsesmedlem i Hjemløses Venner i

Esbjerg og fodboldlandsholdsspiller, dengang Danmark vandt de fleste af sine kampe, Jens Jørn Bertelsen.

Æret være hans Minde

hus forbi