krzysztof krynski Sælger 166

hus forbi-sælger krzysztof krynski er død

Krzysztof var en af de sælgere, mange lagde mærke til, københavnere som turister, når han stod og solgte Hus Forbi ved Storkespringvandet på Amager Torv. Han var duernes ven, og fuglene sad ofte på hans skuldre eller lod sig fodre fra hans hånd. Mange har taget et foto af ham, og flere har sendt det til Hus Forbi. Den centrale plads i hovedstaden hedder Amager Torv, fordi det var her, bønderne fra Amager i gamle dage stod og solgte deres grøntsager. I nyere tid har det så været pladsen, hvor den hjemløse fra Polen kom ind fra Amager, fra Frelsens Hærs nødovernatning ‘Den Kolde Næse’, og solgte Hus Forbi. For Krzysztof var polak. Han blev født i i den polske bondelandsby Paprotnia omkring 1950. Et lille sted med 200 indbyggere. Han voksede op ‘bag jerntæppet’, og i 1970 besluttede han sammen med fire kammerater at hoppe af til Vesten. De kaprede et indenrigsfly i Gdansk og tvang det til at nødlande i Rønne på Bornholm. Det gav så ikke lige den heltestatus, andre afhoppere blev til dels. Truslerne mod flypersonalet med håndgranaten udløste ikke politisk asyl, men en fængselsstraf. Krzysztof fik dog lov til at blive i Danmark. Han har også rejst rundt i mange andre europæiske lande. Men den faste base de sidste mange år var gaderne i København, ‘Den Kolde Næse’ og Hus Fobi, som han har solgt i mange år. For bare få måneder siden, i december, var han på forsiden af Hus Forbi. Her blev han taget vel imod af læserne. Der blev solgt mere end 126.297 aviser den måned, og det er ny månedsrekord. I det medfølgende portrætinterview fortalte han om juleaftenerne i det begivenhedsrige liv. Dem har han – udover i fængslerne – holdt både i Den Grå Hal på Christiania og på Norgesbåden. I alt ti år kom han til at tilbringe i fængsler i Danmark, Tyskland og Polen. Men han lærte også fem sprog udenad. Krzysztof har levet et hårdt liv, men da han blev interviewet til Hus Forbi kort tid før sin død, var der ingen fortrydelse, når han tænkte tilbage. På spørgsmålet: Hvad er den bedste julegave, du har fået?’ svarede han: ‘Det er min frihed. Den har jeg fået for længe siden! Og jeg har betalt dyrt for den.’

Ære være hans minde