Sælger 1870 Lasse Lampe

Se billede →

Lasse var Hus Forbi-sælger

i Silkeborg. Han var en af vore forholdsvis nye sælgere.

Han var en god sælger, der havde sine faste kunder, og som var meget vellidt.

Ofte kom han og fremviste mad og drikkevarer, han havde modtaget af kunder, der købte avisen hos ham. Det kunne få smilet frem på læberne. Men ellers var den sidste tid lidt hård for ham.

Han bøvlede med diverse skavanker og problemer, men kæmpede sig altid fremad med en tro på det gode liv.

Få dage før sin død havde Lasse en samtale med sin lokale præst i Kirkens Korshærs varmestue i Silkeborg om julehjælp, som Lasse havde søgt.

Her får de en god snak, og det bliver blandt andet aftalt, at Lasse skal med til konfirmandforberedelse til foråret og fortælle om sit liv. Det nåede han så desværre ikke.

Lasse kom fra Sønderjylland, og han var en del af det tyske mindretal. Også hans mor boede i det sønderjyske. Derfor var det også der, Lasse blev begravet,

og det var der selvfølgelig fuld respekt omkring. Alligevel efterlod det et tomrum og noget uafsluttet hos Hus Forbi-sælgerne og de andre brugere i varmestuen, der kendte ham godt.

Derfor blev der sammen med præst Susanne Racbek rammen om en god mindestund den 7. januar i varmestuen. Her blev plads til bøn, lys, læsning og minder fortalt af hvert enkelt, og

på den måde fik alle sagt farvel til Lasse.

Æret være Lasses minde,

brugere og personale i Kirkens Korshærs Varmestue i Silkeborg