Tajo Sælger 644

| mindeord |

hus forbi-sælger michael tajo er død

Han var en talentfuld, humoristisk, skarp og anarkistisk skribent, som er kendt af Hus Forbis læsere for sin rubrik ’Gadespejlet’, som har været bragt på side 30 her i avisen

gennem en længere periode. Men han indtog også i sin sidste tid bestsellerlisten. Sammen med koryfæer fra dansk politik bidrog han til bogen ’Jul på Borgen’, hvorfra overskuddet går til Hus Forbi.

Bogen røg direkte ind på bestsellerlistens syvendeplads. I den genoptrykkes Tajos julenovelle fra Hus Forbi i december 2013, som dengang med hans foto på forsiden satte ny salgsrekord for Hus Forbi.

’Jul på Borgen’ er redigeret af Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), og Tajo har Mette Frederiksen (S), Peter Skaarup (DF), Henrik Dahl (LA), Zenia Stampe (R), Pia Olesen Dyhr (SF) og Naser Khader (KF) som medforfattere.

Tajo ville – undskyld udtrykket, men – stadig give medforfatterne fingeren, hvis han kunne. For han var af overbevisning autonom. Han kaldte sig selv for ‘drukpånker’, og han var alle dage en fremragende punker, ikke bare med sine ringe i næsen, skiftende frisurer og evige læderjakke, men simpelthen af overbevisning. Med lidt mindre druk havde vi nok haft ham blandt os endnu.

Men sådan er det ikke, og vi ved så ikke, hvad vi går glip. Men det er nok en hel del, for med Tajos stærke holdning, livlige fantasi og mod på det liv, han fik levet fuldt ud, ville han sikkert være kommet med adskillige udspil til gavn for alle med tilknytning til Hus Forbi – ikke mindst læserne. I næste måned starter Hus Forbis dækning af kommunalvalget, som finder sted til november. For fire år siden, da der sidst var kommunalvalg, bestod dækningen i en borgmesterrunde, hvor hjemløse og socialt udsatte interviewede borgmestre i en række danske kommuner.

Borgmesterrunden blev en succes, ikke mindst fordi den kom godt fra start. Den første borgmester var Københavns overborgmester Frank Jensen (S), og det var Tajo, der interviewede ham.

Selvom han levede et hårdt liv – i rigtig mange år som hjemløs uden egen bolig, så må man lade Michael Tajo, at han fik taget stilling til de mennesker, han omgikkes – altid på en god, venlig, hjælpsom og omsorgsfuld måde, og det samfund, han levede i – altid på en kritisk og vedholdende måde. Systemet kunnefra Tajos side altid regne med at fåden langemand, systemet fortjener.

Æret være hans minde.

Hus Forbi