Projektet Tandfeen

“TANDFEEN – du er smuk når du smiler” er et nyt projekt Hus Forbi med hjælp fra SMUK-fonden har startet. Projektet begynder 1 maj 2019, og er en reinkarnation af vores tidligere projekt ” RED RØVEN”.

Målet med Tandfeen er, at yde støtte til tandbehandling til personer der er i målgruppen for at blive hus forbi sælgere – man behøver altså ikke være sælger, men man skal være socialt udsat, hjemløs eller tidligere hjemløs og have en større tilknytning til Danmark end til noget andet land. Tandfeen har 500.000 kr til uddeling og forsætter så længe der er midler.

Se billede →

Tandfeen giver særlig prioritet til formål, der har vanskeligt ved at opnå støtte fra anden side. Det skal være rimeligt dokumenterbart at alle muligheder for offentlig finansiering skal være udtømte.

Ansøgningsproceduren og processen er den samme som det var med Red Røven. Det vil sige at uddelingerne fra Tandfeen bliver givet som rentefrit lån. Derfor skal man udfærdige et gældsbrev. Tilbagebetalingen skal påbegyndes senest 3 år fra lånets oprettelse. Hus Forbi vil dog ikke fortage en aktiv gældsindrivelse, men alle der har mulighed for det, opfordres til at tilbagebetale tilskuddet fra Tandfeen – så vi kan hjælpe flest muligt! Tilbagebetaling kan gøres via bankoverførsel på kontonummer: 5324 0243524 arbejdernes landsbank. Mrk ”tandfeen” + tilskudsmodtagerens fulde navn.

 

Ansøgningen skal indgives til hus forbis sekretariat i Vanløse, Alternativt kan den sendes på mail til rasmus@husforbi.dk

Og se mere om hvordan du ansøger i videoen her

Herunder finder du:

Ansøgningsskema Tandfeen

Ansøgningsblanket enkelydelser tandfeen

Gældsbrev Tandfeen

Tandfeens formålsparagraffer

Tandfeen folder