Hvordan kan det ske, at tilværelsen, som man kender det, med job og lejlighed forsvinder, og man i stedet ender på gaden med sine ejendele i en barnevogn?
Britta Larsen mistede sin lejlighed på Frederiksberg, som havde været hendes i 30 år. I forbindelse med en byfornyelse tog hun et banklån for at istandsætte det sidste af lejligheden.
Men da hun mistede sit arbejde og kom på kontanthjælp, kunne hun ikke afdrage nok på lånet.
Hun oplevede, at det hele gik hastigt ned ad bakke, og at der ikke var nogen hjælp at hente fra hverken det offentlige eller banken.
I dag har hun helt opgivet systemet. Hendes gæld er steget kolossalt de sidste par år, og hun kan ikke overskue tanken om de rudekuverter, der følger med en adresse.
– Jeg prøver at få det bedste af at være ude, siger Britta.
– Næsten al den tid, jeg har været hjemløs. Jeg tjener penge på ekstra fornødenheder. Og det er dyrt at bo på gaden, når dine ting bliver hele tiden stjålet.
– Det giver en kontakt til omverden. Jeg er næsten socialpædagog for alt og alle. De føler, de kender mig, selvom jeg ikke kender dem. De læsser hvad som helst af, men det skal der være plads til, når man sælger aviser. Vi snakker også om de dumme politikere, og jeg får nyheder af de kunder, jeg taler med. Det interesserer mig jo, selvom jeg er blevet smidt ud af samfundet og ikke får noget valgkort.
– Nogle gange har de travlt, men tit er der nogen, der spørger, hvor var du i går? Var du syg? Jeg passer også hunde og cykler.
Folk taler om de problemer, de ikke vil tale med deres familie eller venner om. Jeg tror, der er mange mennesker, der er ensomme.
– Det holder dig i gang og betyder, at man ikke sumper hen i hver sin krog. Eller bliver nødt til at stjæle. Der er meget socialt samvær mellem sælgerne.
Jeg havde sikkert været død uden. For uden Hus Forbi er der ikke noget at leve for, og det er ikke fordi, der er for meget i forvejen.
Jeg er en enegænger, men alle mennesker har brug for andre mennesker. Det betyder, at jeg også er med i livet.
Folk tror, man selv har valgt at være hjemløs. Det er et tabuemne, men netop fordi Hus Forbi eksisterer, gør det os synlige, og vi kommer ud med nogle vigtige budskaber. De skriver om de ting, ingen andre medier tager op. Fortæller politikere og andre mennesker, at hjemløshed eksisterer.