Hus Forbi og arbejdet i hjemløsemiljøet betyder alt for Csaba. For her kan han være med til at gøre en forskel med hans utrættelige kamp for de unge gadehjemløse, og være et forbillede, han er stolt af.
Det er en kamp for retfærdighed, der kan synes umulig, og som betyder, at han skal leve med meget lort. Men det er aldrig for sent at hjælpe. De få succeser, der er, gør, at det er det hele værd.
Csabas liv startede i en barnevogn på gaden i Ungarn. Hans mor føder ham og hans tvillingebror uden for ægteskabet, og faren ville ikke anerkende børnene. Moren bliver fængslet, da de er 3 ½ år gamle, og de kommer på børnehjem. Et børnehjem med seksuel misbrug, vold og stoffer – et sted ingen børn burde opleve, fortæller Csaba. Han kommer et par år efter i familiepleje, og senere igen på gaden med sin mor. Det bliver år, der sætter dybe spor i Csaba, og ligger kimen til hans kamp for at hjælpe unge, misbrugte, gadehjemløse i dag.
Det er fordi, at jeg ikke tjener nok til at kunne leve af det i Gadens Stemmer, det har heller aldrig været meningen, men da jeg udvandrede derfra, så havde jeg ikke rigtig andre penge. Så jeg er nødt til at spæde op med lidt Hus Forbi i ny og næ.
Jamen, det betyder, at jeg har et produkt, som jeg er stolt af, som folk godt vil købe, og som de vil støtte, som er anerkendt. Så det betyder, at jeg har noget at lave. Det betyder også, at jeg selv bestemmer min arbejdstid. Det er når jeg orker, hvor jeg orker, alt efter vejret og tidspunkt på døgnet. Jeg er så godt klar over, at der ikke er til tandlægehjælp, sygesikring og sommerferie, og det er temmelig hårdt arbejde. Men de fleste af os, der står med den avis, kan sgu ikke passe andet, vi er for ødelagt.
Jeg kan godt huske, hvordan tiden før Hus Forbi var, der måtte jeg som hjemløs stjæle fra mor Danmark, stjæle fra forretningerne, stjæle fra ølvognene eller samle tomme flasker. Jeg måtte arbejde sort, lave røveri, eller blive rocker og sælge stoffer. Det var de muligheder, der var. Med Hus Forbi slipper jeg for at tigge og gå rundt i 18 timer for at samle flasker for at tjene 100 kroner. I dag bliver avisen stadig så godt modtaget, at du kan leve af det. Langt de fleste hjemløse drikker, er på stoffer. Men de sørger for, at så længe de står med avisen, er de ikke for fulde og for skæve, for så er der jo ikke nogen, der vil støtte dem. Vi er avisens ansigt udadtil. Og jeg vædder på, at langt de fleste af sælgerne gør et fornuftigt stykke arbejde de timer, de står med avisen.
Hus Forbi’s 20 års jubilæum, hvor DAD kom og spillede. Men det var også, da vores første redaktør kom, og jeg kunne fortælle hende, hvilket gigantisk arbejde hun lavede. I de 20 år avisen har været der, har det givet folk, som ellers må klare sig på den hårde og grimme måde, et arbejde, som de har kunne holde ud. For der ikke nogen af de her mennesker, der vil kunne holde ud at arbejde 20 timer normalt. No way. De fleste er ødelagt. Ellers står du ikke med en bajer ude på gaden på den måde, dag efter dag. Så der er ikke mange, der selv vælger det. Men i dag kan jeg gøre det på en fornuftig måde. I dag kan jeg sælge Hus Forbi og stadig være stolt over, at jeg ikke stjæler.