Fenris Brejning - Hus Forbi

Når jeg er ude på gaden, så ved jeg, hvad jeg har

Fenris er oprindeligt født i Tyskland, og højst sandsynlig resultatet af et forhold mellem en tysk mor og en sort amerikansk soldat under Anden Verdenskrig. Han blev sendt illegalt til Danmark, uden autorisation og uden at forældrene blev undersøgt. Resultatet var et omfattende omsorgssvigt.

Hus Forbi har hjulpet Fenris med at komme af ud af sin boble af menneskeskyhed, så han i dag har det nemmere med at snakke med andre mennesker. Det beriger dagligt hans liv at møde læserne, fordi de har et behov for at hjælpe, uden at skulle have noget igen.

Som 17-årig, ved hans farmors dødsleje, fik Fernis at vide, han er adopteret. Alt det, han igennem hele sin opvækst, havde haft mistanke om og spurgt til gennem barndommen, men ikke kunne få svar på, var sandt. Han indså, hans liv har været falsk. Han knækkede. Blev hård. Han havde intet at miste og blev hardcore kriminel med indbrud og bankrøverier. Men frihedsberøvelsen rammer hårdt, og han forsøger at brænde retssalen ned i ren desperation over at ville ud. Han bliver fængslet i isolation i 14 måneder, og får senere konstateret PTS, som følgevirkninger af isolationen.

Hvorfor sælger du Hus Forbi?

– Der er flere grunde til, at jeg sælger Hus Forbi, men en vigtig ting er faktisk uniformen. Den er meget overlevelsespræget, alt har en dobbeltfunktion, og alt skal kunne noget, fordi det er nødvendigt, når man ikke skal gå med så meget og stadig overleve. Det sociale element betyder også rigtig meget for mig, fordi jeg er menneskesky og asocial. – At være en del af Hus Forbi beriger mit liv både ved, at jeg tjener en ekstra skilling, og jeg møder gode mennesker, der har et indre behov og får en tilfredsstillelse ved at hjælpe andre mennesker uden at få noget igen.

Hvad drømmer du om?

– Jeg har ikke så mange drømme mere. Men jeg håber, at jeg bliver ved med at være nogenlunde ved helbredet og får en stille og rolig afgang herfra. Jeg skal hverken være millionær eller noget som helst. En lille knaldhytte, en god gang kærlighed og en hund, så er den sgu hjemme.

Hvordan er mødet mellem dig og dem, du sælger til?

– Det er altid hyggeligt. Det er med smil på, og de siger altid hej. Det er selvfølgelig forskelligt, hvordan folk reagerer – nogle kigger væk, og andre vil gerne sludre. Og så lærer det mig også noget om, hvem de er, og hvordan de lever deres liv.

Hvilket råd ville du give sig selv som ung, hvis du mødte dig selv på gaden?

– Stol på dig selv. Stol på dine instinkter og følelser, lad være med at høre på alt andet lort, de andre fyrer af. Det første indskud, der kommer, er det vigtigste, og det plejer at holde stik – det er min erfaring. Stol på dig selv, og følg din egen intuition.

Hvad er det for en opgave, Hus Forbi løfter?

– For mig er den vigtigste opgave, Hus Forbi løfter, helt klart den sociale. Når jeg er ude på gaden, så ved jeg, hvad jeg har. Jeg kan godt lide den frihed, hvor jeg står op og kan gøre, hvad der passer mig uden at skulle indordne mig, passe på, hvor jeg træder eller skal tage hensyn til andre. Men det bliver jo også ensomt at leve på den måde. Med Hus Forbi møder jeg hver dag mennesker, jeg taler med og får nogle skægge oplevelse sammen med. Jeg er sgu glad for Hus Forbi.