Kasper Ankersø har altid følt sig anderledes. Passer aldrig rigtig ind, og er ikke tilpas med normale mennesker. Det er altid en udfordring for ham. Som ordblind og talehandicappet blev kommunikationen med omverdenen allerede fra barnsben vanskelig for ham
Kasper sælger ikke kun Hus Forbi, for at have noget at leve af. Han bruger det som en platform til at brede sit politiske engagement og opråb ud i verden, så tingene kan blive bedre for hele målgruppen af socialt udsatte.
Rammen for Kaspers opvækst var Hr og Fru Danmark familien med mor, far, en halvstorebror og en lillebror. Hans forældre var der altid for ham, men igennem skoletiden følte han sig ofte ensom og isoleret. Kasper havde brug for relationer til børn på sin egen alder, men når navne og ansigter konstant flyder ud, bliver det svært at fastholde et venskab.
Landevejene bliver hans redning. At gå med sin barnevogn, sin hund og blive hjemløs, er det, der har reddet ham fra helt at miste sig selv. Det gør, at han kan skabe en hverdag, som er til at overskue, da der ikke er nogen, der sætter rammer eller normer op, som han skal forsøge at finde ud af eller overholde.
Alle har altid lavet nogen småting. Gået over, hvor man ikke skulle som fodgænger, men lave hård kriminalitet, stjæle og sådan noget, det har jeg aldrig gjort. Så det var en mulighed for at undgå at blive kriminel, eller lave kriminalitet for at overleve. Så det gav mig en mulighed for stadig at være mig selv i stedet for, at jeg skulle til at ødelægge mig selv med alt muligt.
Det har givet mig et kæmpe fællesskab. Det er lige meget, hvor du er henne i landet, og du møder en Hus Forbi sælger, så står man og snakker og lærer hinanden at kende. Og så er der masser af fede arrangementer, som man kan dukke op til, som giver lidt mere mod på hverdagen. Der er sgu ikke ret meget at prale af, der er ikke meget at være stolt over andet end at man kan klare sig. Men lige pludselig har man lige været inde på scenen til Smukfestival med Hus Forbi, og oppe på scenen med Bikstok Røgsystem og stå deroppe, det er ikke noget alle andre oplever, så det giver lige et boost til ens rygrad.
Det kan være meget forskelligt. Det kan være fra at folk stopper op og tager en snak med en, og er dejlige positive, til at folk er meget undrende og nysgerrige over hvorfor, hvordan og hvorledes. Nogle vil høre min historie, andre har bare travlt og skal have en avis og smider en mønt i kaffekande, det er meget forskelligt.
Hjælp til selvhjælp. Det er lidt, den der med, at Hus Forbi ikke bare giver noget mad,
giver ikke bare noget tøj, men de giver faktisk noget, du kan leve af. Det er ikke ligesom bare at give en fisk, så du har mad til dagen, de lærer dig at fiske. Og i dagens Danmark er det rigtig, rigtig svært at tjene penge til en uden, at man skal igennem en masse ting. Du kan stille dig op og sælge en avis, og det er fuldt ud lovligt, og der er ingen problemer i det. Det er jo på den måde, Hus Forbi bærer den største opgave, det er hjælp til selvhjælp i mine øjne.
Jeg drømmer meget om, at tingene bliver bedre for hele målgruppen af socialt udsatte. Jeg snakker og prøver på at snakke med lokalpolitikerne om at lave et fixerum i byen. Jeg synes, det er uværdigt, at folk skal gemme sig på alle mulige underlige toiletter og underlige steder, jeg synes, det er urimeligt overfor Hr og Fru Danmark, at der skal ligge kanyler, hvor der kan være smittefare og sådan noget. Vi kunne spare rigtig mange penge på sygehusvæsenet, hvis vi kunne undgå, at folk fik fejl-fix. Det ville hjælpe rigtig mange mennesker, selv om de ikke kan. Jeg råber op for, at området bliver bedre for de mennesker, jeg godt kan lide.