Mælkebøtten, der bryder op gennem asfalten
Hus Forbi har hjulpet Susanne til at overvinde sin frygt for at møde nye mennesker. På trods af selv at have et hårdt et af slagsen, har Susanne viet hele sit liv til at kæmpe for socialt udsatte. Avisen skal være med til at sætte fokus på alle dem, der ikke kan få hjælp.
Susanne var 13 år, da hun flyttede hjemmefra i Silkeborg, fordi hendes mor var på røven. Hun har ofte haft et sted at bo, men hun har også ofte sovet i skure, på banegårde og på offentlige toiletter.
Hun fortæller, at vold og druk har været en del af hendes liv, men at der har været en helvedes masse godt også. Blandt det bedste er de fire børn og tre børnebørn, som hun vil dedikere alt i livet til.
Susanne har brugt alkohol til selvmedicinering af ADHD for at frigøre sine tanker. Hun beskriver ADHD som en tilstand, hvor hun tænker meget hurtigt uden styring. Nu får hun medicin, der gør, at hun bevarer fokus og kan få kontrol over sine tanker. ’Før drak jeg som en sindssyg for at få ro i skallen,’ siger hun.
I dag har hun mødt nogle gode mennesker i Kirkens Korshærs værested i Horsens, hvor hun bor i en lejlighed.
Hun er også kommet med i udsatterådet i Horsens, fordi hun vil kæmpe for, at politikere og socialt udsatte kan blive gode venner.
Susanne har levet et liv med meget sorg og savn men ser sig selv som bekræftelsen på livet. Hun kalder sig selv for en mælkebøtte, der bryder op gennem asfalt og beton.
Hvor længe har du solgt Hus Forbi?
– I halvandet år. Jeg mødte præsten fra Kirkens Korshær, der foreslog det, og jeg synes, det var en god idé. Der mødte jeg fællesskab og familierelationer. Folk, der ikke var ligeglade med mig. Det er ikke noget, jeg har mødt så meget før.
Det betyder, jeg føler mig velkommen. Alle mennesker har brug for at blive grundlæggende elsket og forstået. Værestedet er et hellested. En oase i en ellers hård eksistens, hvor der er pause, omsorg og kærlighed.
Jeg prøvede at være væk, og da jeg kom tilbage, sagde de velkommen hjem.
Hvorfor sælger du Hus Forbi?
– Det er en god idé. Det får min dagligdag til at fungere. Og det har hjulpet mig til at overvinde frygt og angst for at møde nye mennesker. I Horsens har jeg mødt stor respekt og interesse. Jeg kan bedst lide livshistorierne. De kan udtrykke andre menneskers følelser og eksistens.
Sådan nogen, jeg altid har mødt på gaden. Har du først prøvet at sidde og fryse og ventet på, at du skulle ’go nowhere,’ så glemmer du det aldrig. Det skal der fokus på, så der kan blive lavet nogle steder, hvor man kan sove om natten.
Hvordan er mødet mellem dig og dem, du sælger til?
– Jeg vil rose Horsens’ befolkning. Sjældent har jeg mødt så meget velvilje og god karma. Et åbent sind og lysten til at støtte et godt menneske. Jeg har også solgt renseservietter til telefaxer over telefon. Det var sgu noget andet.
Hvad er dit bedste Hus Forbi minde?
– Almindelige menneskers venlighed.
Har du et barn, der vælter, siger du op igen. Hus Forbi har fået mig op at stå igen.
Hvilken opgave tror du, Hus Forbi har?
– Vi skal have fokus på, at så mange i Danmark lever under fattigdomsgrænsen og uden mulighed for at få den rigtige hjælp.
Det er det, jeg er med til at repræsentere. Mange læser avisen, og jeg kan godt lide ting, der gør en forskel. Det gør mig glad.