Rundt om sælgerne

Her er de praktiskeinformationer

MOBILE PAY

Som sælger i Hus Forbi kan du også tage imod betalinger på mobile pay. Det kan du selvfølgelig gøre med din egen mobile pay konto, men du kan også få oprettet et mobile pay i Hus Forbi.
Alt du skal gøre er at tage fat på vores mobile pay medarbejder, Stine. Hun arbejdet tirsdage og torsdage og kan fanges på 23874124. Når du er blevet oprettet vil du få udleveret et særligt mobile pay betalingskort, hvor du kan hæve de penge du har fået ind på dit avissalg via mobile pay.

HUNDEFORSIKRING

Som sælger kan du få din hund ansvarsforsikret hos Alka Forsikring. Selve forsikringen står Hus Forbi for at få oprettet, så du selv slipper for al papirarbejdet.
For at få din hund forsikret skal du kontakte Hus Forbi’s bogholder, Hanne.

Skriv en mail til hanne@husforbi.dk og oplys:

Dit Cpr nr., navn og adresse
Derudover skal du oplyse:
Hundens navn
Hundens race
Hundens alder
OBS: det er meget vigtigt at Hus Forbi får besked hvis du ikke længere har din hund. Ellers betaler Hus Forbi fortsat en ubrugt forsikring.

TANDFEEN

OBS: Puljen er næsten udtømt, så er du interesseret i støtten, skal du handle snarest.

Med støtte fra SMUKfonden kan du som sælger få fixet dine tænder. Midlerne i Tandfeen prioriteres til de, der har vanskeligt ved at opnå støtte fra anden side. Det skal være rimeligt dokumenterbart, at alle muligheder for offentlig finansiering allerede er udtømte.
Ansøgningen skal indgives til Hus Forbis sekretariat i Vanløse. Alternativt kan den sendes på mail til brian@husforbi.dk

Herunder finder du:
Ansøgningsskema Tandfeen
Ansøgningsblanket enkelydelser tandfeen
Gældsbrev Tandfeen
Tandfeens formålsparagraffer
Tandfeen folder

MEDICINORDNING

Som Hus Forbi sælger kan du få dækket dine udgifter til receptpligtig medicin. Og det gælder både dig og din hund!
Ordningen har Hus Forbi fået i stand i samarbejde med Apotekerforeningen.

Hvordan gør du
For at få del af ordningen, skal du som minimum sælge 365 aviser på et år. På den måde sikrer vi os, at du er et aktivt medlem af foreningen Hus Forbi, og er med til at styrke avisens budskaber. Når du har solgt 365 aviser, skal du henvende dig til salgsafdelingen, som så vil udstede dig et kort som du skal vise til apoteket når du køber din receptpligtige medicin.
Så enkelt er det!

OBS: Husk at medicinordningen – ligesom alle andre af Hus Forbi’s aktiviteter – kun løber rundt hvis avisen bliver solgt på gaden. Derfor vil vi altid opfordre til, at du sælger mere end de 365 aviser på et år. Og at du også fortæller dine købere, at de ved at købe avisen, sikrer alle sælgere gratis medicin.

Mød en af de hjemløse

Martin kom hertil fra Polen

Også under den kolde krig kom der flygtninge til Danmark. Martin Boroch kom hertil fra Polen, fordi han var god til Judo.

close-w
Luk