Sælgerne
Hus Forbi har omkring 4000 registrerede sælgere over hele landet. Nogle er hjemløse, andre er tidligere hjemløse – og alle er socialt udsatte. Fælles for dem er, at de selv har valgt at sælge Hus Forbi.
På denne side kan du se, hvordan et GYLDIGT SÆLGERKORT ser ud, og du kan se billeder af det tøj, som sælgerne får udleveret to gange om året. Tøjet, eller sælgeruniformen, er meget centralt i Hus Forbis arbejde. Dels fordi størsteparten af overskuddet fra avissalget bliver brugt på tøj, og dels fordi uniformen styrker fællesskabsfølelsen og giver en stærk identitet til sælgerne.
Her kan du kontakte Sælgerrådgiverne
Regler for god opførsel
Hvis man vil være sælger, skal man henvende sig til Hus Forbis sekretariat eller til en af Hus Forbis distributører. Her bliver man sat ind i Hus Forbis regler for sælgere, som bl.a. omfatter et kodeks for, hvordan man opfører sig som sælger på gaden.
Det er for eksempel ikke tilladt at optræde påvirket af alkohol eller stoffer, mens man sælger – ligesom at man skal respektere, at kunderne siger nej tak til at købe avisen. Det er heller ikke tilladt at tigge, mens man sælger aviser.
Kontrakt og id-kort
Sælgeren underskriver Hus Forbis sælgerkontrakt og får udleveret et id-kort med billede, navn og sælgernummer på, når de er blevet godkendt til at være sælger. Det skal sælgeren bære synligt, når han eller hun sælger aviser. Og så er det bare ud på gaden med en stak aviser.
Alle nuværende eller tidligere hjemløse og socialt udsatte kan blive Hus Forbi-sælgere. Mange af vores sælgere har brugt det at sælge Hus Forbi til at få struktur, indhold og netværk i deres dagligdag. Det har hjulpet nogle til at flytte sig fra den tidligere meget kaotiske situation som reelt hjemløs, voldsomt misbrugende eller stærkt plagede af psykiske lidelser til at kunne fungere i en bolig eller opretholde så meget kontinuitet i deres liv, at de eksempelvis kan betale deres forsikring eller vægtafgift på en bil, som de eventuelt bor i.
Vi bliver ofte spurgt, om man kan sælge Hus Forbi, hvis man har fx en bil eller en lejlighed. At fratage disse mennesker muligheden for at sælge avisen alene af den grund vil være det samme som at skubbe dem udover klippeafgrunden, samtidigt med at vi skærer den tråd over, som de klamrer sig til. Det er forståeligt, at nogle undrer sig over, at en sælger kan have en bil eller en lejlighed, men der ligger altid en særlig historie bag, og den historie indeholder altid sociale problemer af en eller anden karakter. Så en opfordring skal være til alle, der møder en Hus Forbi-sælger, de ikke mener tilhører målgruppen: Tag jer 10 minutter til at høre om, hvorfor dette menneske er blevet Hus Forbi-sælger.
Ulovlige sælgere
Læs mere om, hvad Hus Forbi gør for at stoppe ulovligt salg af avisen på dette link
Martin kom hertil fra Polen
Også under den kolde krig kom der flygtninge til Danmark. Martin Boroch kom hertil fra Polen, fordi han var god til Judo.