Hus Forbi tjener et dobbelt formål
At være med til at skabe debat og dialog om og med hjemløse og socialt udsatte, som typisk ikke kommer til orde i medierne. Hus Forbi er med andre ord deres talerør og skal sætte deres holdninger, behov og ønsker på dagsordenen over for politikere, myndigheder og danskerne i almindelighed.
At give sælgerne mulighed for at tjene deres egne penge og have noget at stå op til. For mange er det at sælge Hus Forbi et værdigt alternativ til tiggeri eller kriminalitet, fordi de her tjener penge på lovlig vis ved at sælge et produkt – avisen – som de kan stå inde for.
Din støtte virker på så mange måder…
Hus Forbi hjælper på mange fronter, når sælgerne ikke selv kan få hverdagen til at hænge sammen. Lige fra retshjælp over dyreforsikringer og transport til medicin.
Dette er bare nogle af de områder, du kan støtte.
Hvor mange hjemløse er der i Danmark?
Ifølge tal fra VIVE-rapport. L. Benjaminsen, Hjemløshed i Danmark 2022. Læs mere om hjemløse i Danmark.
Hvor mange sælger Hus Forbi?
Vi har cirka 4.000 registrerede sælgere, hvoraf omkring 1.000 er aktive. De fleste er i hovedstadsområdet, men vi har sælgere over hele landet, specielt i andre større byer som Aarhus, Aalborg, Esbjerg, og Odense.
Vi håber du vil tage en snak med dem. når du møder dem.
Når du køber en avis for 50 kroner, så går de 25 kroner til sælgeren og resten Foreningen Hus Forbi. På den måde kan vi hjælpe med medicin, forsikringer, retshjælp og en masse andet.
Fakta
Hus Forbi er en forening der har til formål at hjælpe samfundets udsatte.
Det gør vi gennem vores aktiviteter, herunder at sælge avisen Hus Forbi. Når du køber en avis er det vigtigt at du tager avisen med dig, på den måde hjælper du bedst. Avisen koster 50 kroner, hvoraf sælgeren får 25 kroner og foreningen Hus Forbi får 25 kroner.
Mange af vores sælgere bruger Hus Forbi som en løftestang til at komme på fode igen, og derigennem at få en fast holdeplads i livet. Hus Forbi er nemlig et stærkt socialt fællesskab.
Hus Forbi koster 50 kr. i gadesalg.
Hus Forbi udgives af foreningen Hus Forbi og udkommer 12 gange om året.
Sælgeren tjener 25 kr. pr. avis.
De sidste 25 kr. går til produktion, administration og støtte.
Din støtte hjælper vores sælgere
Langt hovedparten af overskuddet fra avissalget går til at købe udstyr og tøj, som sælgerne får gratis både sommer og vinter.
Hus Forbi driver også en medarbejdercafé for sælgerne i Vanløse. Vi tilbyder gratis hundeforsikringer og yder økonomiske støtte til de cirka 40 sociale organisationer, der fungerer som distributører af Hus Forbi, og som alle arbejder med tilbud til hjemløse og socialt udsatte.
Derudover yder Hus Forbi støtte til, at andre kan udvikle nye aktiviteter, som kommer hjemløse og socialt udsatte til gode.