Nå, så du vil høre om SAND og Hus Forbi?

Tekst og illustration: Maja Petrea Fox

Nå, I vil høre om SAND og Hus Forbi? Så sæt jer ned. Men I skal ikke komme rendende bagefter og spørge, hvad der passer. Jeg fortæller bare, hvad jeg har hørt. Sandheden må I selv rode rundt efter. Sådan har det altid været her. 

 SAND og Hus Forbi har kendt hinanden så længe, at ingen længere kan huske, hvem der kom først. Nogle siger, de mødte hinanden over en kop kaffe. Andre mener, det var over femten guldøl og en smøg uden filter. Uanset hvad blev de hurtigt gode venner. Sådan nogle venner, der skændes højlydt, låner hinandens kuglepenne uden at aflevere dem igen og kalder hinanden idioter, men som alligevel altid møder op, når lokummet brænder. 

 Derfor grinede vi også lidt, da et eller andet smart tøjmærke en dag fik den idé, at de ejede navnet SAND. De sendte en advokat af sted. Hold kæft, en type. Lange, spidse sko, så blanke at man kunne spejle sin huslejerestance i dem. Han stod og forklarede, at De Hjemløses Landsorganisation skulle holde op med at hedde SAND. Helst også lade være med at trykke SAND på trøjer og den slags. Folk kunne jo blive forvirrede. 

 Forvirrede? Ja, det var vi egentlig også. 

 Det blev til bunker af breve, møder og lange mails. Rygtet siger, at advokaten til sidst blev skiftet ud med en mere rolig én, som kiggede på bunken af papirer, sukkede dybt og sagde: ’Prøv at høre… det bliver en lortesag. Og hvis I vinder, taber I alligevel.’ 

 Kort tid efter døde hele sagen stille og roligt. Nogle kampe er simpelthen for dumme at kæmpe. 

Den med luftballonen

Det skulle selvfølgelig fejres. Og når mennesker med alt for mange idéer og alt for få penge fejrer noget, så går det sjældent stille for sig. 

 Det var vist Bent. Eller Poul. Måske var det ham med den evige lædervest. Anyway, en af dem lænede sig i hvert fald tilbage, tog en slurk kaffe og sagde: 

’Hvis folk ikke lægger mærke til Hus Forbi nede på gaden… hvorfor fanden flyver vi så ikke bare rundt med avisen?’ 

 Der blev helt stille. Ikke fordi idéen var dårlig. Tværtimod. Den var så latterlig, at alle kunne se, den var genial. 

 En kæmpe rød luftballon. ’HUS FORBI’ hen over siden med bogstaver så store, at man kunne læse dem helt ude fra Amager. Sælgerne skulle stå oppe i kurven og råbe ned til folk. Hvordan aviserne skulle komme ned, eller hvordan kunderne skulle betale op til en luftballon, var der ingen, der gad bruge tid på. Det var sådan nogle småting, man kunne finde ud af senere. 

 Projektet døde først, da nogen fandt ud af, hvad en luftballon kostede: Trehundrede tusind. 

 ’Fint,’ sagde én. ’Så køber vi en brugt.’ 

 Det gjorde vi så ikke. 

Den med bare bryster

Kort tid efter fik nogen en anden genial idé. 

 ’Hvad nu hvis juleudgaven var lidt frækkere end normalt?’ 

 Og sådan endte Hus Forbi i december 2006 med at udgive et blad med fotoserien ’From Russia With Love’. Der var flere bare bryster end grantræer og nissehuer, og hold kæft, folk blev forargede. Brevene væltede ind. 

Den med isbilen

 Der var også dengang, vi næsten købte en isbil. Ikke for at sælge is, selvfølgelig. Nej, planen var, at den skulle køre rundt og spille den dér irriterende melodi, så folk kom løbende. Når de stod klar med småmønterne og ventede på en kæmpe vaffel med guf, rakte vi dem et eksemplar af Hus Forbi i stedet. 

 ’Der er ikke is,” ville folk spørge. 

 ’Nej,’ ville vi svare. ’Men der er samfundskritik.’ 

 Den idé blev heller aldrig til noget. Ligesom luftballonen. Og nok meget godt det samme. 

 Om historierne passer? 

Det aner jeg ikke længere. For hver gang de bliver fortalt, bliver advokatens sko lidt længere, luftballonen lidt større, de russiske modeller lidt kønnere og isbilen spiller lidt højere. Men én ting ved jeg: Hvis du sætter en gammel Hus Forbi-sælger og to beduggede bestyrelsesmedlemmer fra SAND foran en kop lunken kaffe og giver dem en halv time, så kan de få selv en tirsdag formiddag til at lyde som en Hollywood-film. 

 Og hvis nogen påstår, at det heller ikke passer, har de sikkert ret. Men det er altså en langt dårligere historie.