Stofbrugere

RUNDT OM STOFBRUGERE

Stofbrugere på boformerne

Da Socialforskningsinstituttet (i dag VIVE) spurgte til stofbrug på herberger og forsorgshjem i 2015, svarede 37 procent af brugerne, at de slet ikke havde drukket alkohol den seneste måned. 17 procent svarede, at de havde drukket hver eller hver anden dag. Det gjaldt både unge og ældre.

29 procent havde røget hash hver eller hver anden dag den seneste måned. Blandt de unge var det 57 procent. 23 procent af brugerne havde taget hårde stoffer, dog ikke dagligt.

Unge og stoffer

Langt fra alle unge prøver at tage stoffer. Kun 40 procent af danske unge mellem 16 og 20 år har prøvet at ryge hash, og knap 10 procent har et aktuelt forbrug af hash. Lidt over 10 procent har prøvet et andet illegalt stof end hash.

De fleste, der prøver stoffer, gør det kun enkelte gange. 82 procent af pigerne mellem 16 og 20 år har aldrig taget stoffer, det samme gælder for 62 procent af drengene.

Hvornår har jeg et misbrug?

Sundhedsstyrelsen skønner, at der i Danmark er cirka 20.000 højrisikobrugere af opioider som heroin, morfin, opium og kodein. Med ’højrisikobrugere’ menes mennesker med et vedvarende forbrug af stoffer, som har medført fysiske, psykiske og/eller sociale skader. Hvis man tilføjer andre hårde stoffer som kokain og amfetamin, men ikke hash, vurderes antallet af højrisikobrugere at være 52.000.

Hertil kommer, at antallet af højrisikobrugere af hash skønnes at være cirka 32.600 personer i aldersgruppen 16-64 år. Det defineres som brug i 20 dage eller derover i løbet af den seneste måned.

Hvornår er jeg afhængig?

Man er afhængig, når:
Man bruger større og større mængder for at få den samme virkning
Man får det fysisk og psykisk dårligt, når man ikke får stoffet
Man længes så meget efter stoffet, at det er svært at tænke på andet
Det er vigtigere for én at bruge stoffet, end det er at tage hensyn til andre og de ting, man skal gøre
Man har svært ved at styre, nedsætte og holde op med sit brug af stoffet
Man bliver ved med at bruge stoffet, selv om man har indset, at det er skadeligt for én

Psykisk sygdom og stofmisbrug

’Dobbeltdiagnose’ kalder man det, når en person både er psykisk syg og har et alkohol- eller stofmisbrug. Afgrænsningerne af både misbrug og sindslidelse kan være svær for behandlingssystemet at foretage, og det betyder, at mennesker med dobbeltdiagnoser har svært ved at få hjælp. De instanser, der har med psykisk sygdom at gøre, tolererer ofte ikke misbrug, og de, der hjælper misbrugere, kan ikke håndtere psykisk sygdom.

Ifølge landsforeningen Bedre Psykiatri skønnes det, at over 40.000 personer i Danmark har en dobbeltdiagnose. Men det tal rummer kun de mennesker, som er kendt af systemet, og det reelle tal er formentlig højere. Over 40 procent af de hjemløse har både psykisk sygdom og misbrug og risikerer derfor at falde mellem to stole i støtte- og behandlingssystemet.