Læs avisen online med voucher
Læs avisen online
Hus Forbi-sælger Søren Lambæk er blevet danmarksmester adskillige gange. Hør, hvad der er så fascinerende ved kapsejlads, og forstå hemmeligheden ved at sejle
fortalt til Signe Laursen
foto: Christian Andersen
Når jeg står her på Hellerup Havn, så får jeg lyst til at sætte mig i båden igen.
Man kan se på toppen af masten, hvordan vinden blæser. Det gør den også på havet. Vinden er fascinerende. Man skal hele tiden justere på sejlene, fordi vinden skifter, og det er hele hemmeligheden ved at sejle. Det er næsten som at køre bil; man skal finde ud af, hvilken bane man skal ligge i, for vinden blæser dårligere, hvis man ligger bag ved noget eller i en forkert bane. Det var det, der ramte os, da vi var til VM i Norge i 1989.
Sølv er intet i forhold til guld
Vi førte kapsejladsen. Men en båd fra Australien lå hele tiden ovenpå os, så vi fik dårlig vind. Hele sejladsen lå båden bare og dækkede os og sørgede for, at vi fik lortevind. Der kom konstant turbulens fra sejlet, som gjorde vinden anderledes, og det gjorde, at vi på intet tidspunkt sejlede optimalt. Hver gang vi vendte, så gjorde han det også. Han lå simpelthen lige oven i snotten på os under hele sejladsen. Det var ikke i orden. Det er ikke ulovligt, men det er eddermame dårlig stil. Da vi skulle sejle den sidste sejlads, var vi allerede danmarksmestre, og vi troede, at vi nu skulle være verdensmester. Men vi tabte, og blev kun nummer to ved VM. sølv er jo intet i forhold til guld. Så det var virkelig en skuffelse. Det havde jeg det virkelig dårligt med, for jeg er et stort konkurrencemenneske.
På vandet fra barnsben
Jeg var ni år, da jeg begyndte at sejle i Hellerup Sejlklub. Hver weekend blev der lagt en bøje ud, og så sejlede vi om kap derud. Både lørdag og søndag. Da min bror og jeg så rykkede op på førsteholdet, blev vi sendt ud og sejle mod andre klubber. Og der blev kapsejladsen virkelig banket ind i hovedet på os. Jeg ved ikke, hvor mange gange jeg er blevet danmarksmester siden. Jeg kan ikke huske, om det er 10 eller 12 gange. Men jeg har vundet mange gange, især i 606’eren, som er den bådtype, jeg har vundet mest i.
Det var en god tid.
Vinden var så stille, at man kunne have bowlet til Sverige
Det var sjovere at blive danmarksmester. Det var en spændende sejlads i Rungsted Havn i 1987. Vi lå tæt, så vinderen skulle findes i sidste sejlads. Vi førte. Den dag var det lige før, man kunne have spille bowling over til Sverige. Der var ikke én krusning på havet. Sejladsen kun lige begyndt, da vi hørte det første af tre skud. Så begyndte vi at skrige og råbe. Det betød nemlig, at den sidste sejlads var aflyst
– og at vi var danmarksmestre. Normalt ville det være irriterende, at en sejlads blev aflyst, men den dag var vi selvfølgelig glade for det, fordi det gik til vores fordel. Det var min storebror og mig og så en tredjemand, der blev danmarksmestre.
Da vi kom i land, afleverede jeg min mobiltelefon og mine cigaretter til min brors kone. Jeg vidste godt, hvad der skulle ske. Og ganske rigtigt; lige så snart vi havde fået medaljen om halsen, blev vi smidt i vandet. Sådan er det inden for sejlsport. Hvis du vinder en kapsejlads, så ryger du også i vandet. Og du får ikke lov at hoppe i selv.
Vind, vand og kammeratskab
Det er mange år siden, jeg stoppede med at sejle. Det klør stadig i fingrene for at komme ned i båden og komme ud og sejle igen. Man kan mærke det i kroppen, når der er noget, man elsker så meget, som jeg elsker sejlads. Det er vinden, vandet og kammeratskabet.
Jeg fik engang et tilbud om at sejle med over Atlanterhavet. Det sagde jeg i første omgang ja tak til. Men så sagde min kone, at hun ville skilles. Så jeg kom ikke med på turen til Amerika. Jeg blev hjemme og flyttede ud. Dengang kendte jeg ikke til systemet. Jeg vidste ikke en skid om socialhjælp, eller hvem jeg skulle kontakte. Så jeg blev hjemløs. I en periode levede jeg af at samle flasker. Så begyndte jeg at sælge Hus Forbi.
Siden er der sket meget. Jeg sælger stadig Hus Forbi, når min krop kan klare det, og min trehjulede cykel virker, og for år tilbage fik jeg en lejlighed i Vangede. Nu kender jeg systemet. Nu har jeg lært, hvad jeg har ret til af hjælpemidler. Jeg sejler desværre ikke mere. Men jeg tror, jeg stadig ville kunne slå de fleste. Og det er stadig min drøm at prøve at sejle over Atlanterhavet.
