Jeg troede, de ville dræbe mig

Drømmen om en hurtig fortjeneste blev til et mareridt for Tommy. Han har skrevet sin egen fortælling om dengang, han blev udnyttet som muldyr af organiserede kriminelle og troede, at han skulle dø.

af Tommy
foto: Christian Andersen

Solen brændte sine sidste stråler fra en skyfri himmel, og vi sad den sædvanlige flok på bænken uden for centeret i Skovparken i Kolding og fik en øl og bare hyggede. Jeg havde lagt mærke til en fyr, der luskede lidt rundt. Efter han tydeligvis havde udset sig mig, kom han hen og spurgte, om jeg kunne hjælpe ham. Selvfølgelig, for vi er jo så flinke …

Han forklarede mig, at han skulle købe en bil på Fyn, men hans pung, telefon og sågar nøgler lå på Sjælland. Hvis han måtte overføre penge til min konto, så ville han komme dagen efter, og så skulle alle pengene overføres til ham som en straksoverførsel. Jeg ville få 5.000 kroner for hjælpen. Jeg tænkte, hmm, det er jo også en form for penge, så jeg sagde okay.

Dagen efter ringede det på min dør, og manden sagde, at jeg skulle komme ned. Det skal lige siges, at jeg havde givet ham mit kontonummer – dog uden koden til min bankkonto. Da jeg kom ned til ham, skulle jeg via MitID swipe, og så ville pengene gå ind på min konto. Jeg havde regnet med 10 – 20.000 kroner, men jeg var nærmest ved at gå i spåner og gammel misbrugeradfærd, da jeg opdagede, at der nu stod 90.000 kroner på min ellers så slatne konto!

Jeg blev ført hen til en lille bil, som var fyldt med mennesker. Jeg havde som sagt fået at vide, at pengene skulle overføres videre med det samme. Det viste sig dog, at det kunne ikke lade sig gøre med så stort et beløb. Så jeg røg ind på bagsædet i en røgfyldt bil, hvor en person sad med en joint. ’Giv mig lige et sug’, sagde jeg og var nødt til at få en øl samtidig, for nu blev jeg en anelse nervøs, selvom mændene i bilen var flinke nok.

Vi startede med at køre ned til min egen bank, hvor jeg maksimalt kunne hæve 10.000 kroner – hvilket jeg gjorde. Da jeg havde de 10.000 kroner i kontanter i hånden, kom den gamle misbruger op i mig, og jeg havde sgu bare lyst til at løbe den anden vej med alle pengene.

Omvendt – at have hele den bilfuld efter mig, var heller ikke lige noget, der tiltalte mig. Så tilbage til bagsædet og aflevere de 10.000 kroner til manden, som tydeligt var chefen med et mavebælte proppet med penge.

Der stod stadigvæk 80.000 kroner på min konto, som de skulle have, så bagefter kørte vi ned til en spillehal. Her skulle jeg to eller tre gange gå ind og hæve 5.000 kroner, som jeg måtte bilde personalet ind, at jeg skulle spille for. Da jeg til sidst ikke kunne komme ind for at fortsætte med at hæve mere, var der en af dem fra bilen, der overtog mit hævekort og hævede flere penge derinde.

Mit hævekort blev herefter spærret. Men mændene i bilen bad mig ringe til Nets for at få det åbnet, og de dikterede præcist, hvad jeg skulle forklare. Kortet blev herefter åbnet igen. Det mest skræmmende var, at der kom flere og flere til stede, og der stod i hvert fald ti personer omkring mig. Pludselig forlod de bilen, og jeg fik at vide, at jeg skulle blive siddende.

Nu kunne jeg godt begynde at mærke, at jeg faktisk var bange. Derefter kørte vi igen rundt til forskellige personer, der skulle have overført penge. De havde mit hævekort, men MitID ville jeg fandme ikke bare sådan give ud.

Mørket faldt på, og vi lå stadig og ræsede rundt til folk, som jeg skulle overføre penge til. På et tidspunkt kørte bilen lidt ud af Kolding og ind på en blind vej – og her skal jeg godt nok love for, at min efterhånden trætte hjerne og mit hjerte blev skidebange! Bange for, at de nu skulle køre mig ud i en skov og dræbe mig og begrave mit lig. Jeg var overbevist om, at ’nu bliver du slået ihjel’.

Heldigvis var det bare endnu en anden gut, der skulle have overført penge. Men ærligt; jeg var skrækslagen. Da de holdt ind på en tank for at få noget mad, sagde jeg, at jeg altså måtte have et par stærke øl for at kunne klare det her.

Hen ved 22-tiden stod der stadig 35.000 kroner på min konto, alt var afprøvet, og mulighederne opbrugt her i byen – så nu ville de på kasino! Men jeg havde fået nok, jeg ville ikke med mere. Der kom der en smule fornuft ind i kraniet på mig, og jeg sagde til dem, at jeg fandme ikke skulle med på kasino. Jeg ville bare ud af bilen og hjem. Så jeg gav dem mit kort og koden til mit kort, jeg skulle bare væk nu. Alt i alt udviklede det sig til en lidt for spændende tur med hjertet siddende i halsen.

Aftalen blev, at de kørte mig hjem og ville kontakte mig, når jeg skulle bruge MitID – og så fik de mit hævekort med …!! Vi aftalte, at de skulle ringe til mig, når jeg skulle swipe, så beløbene løbende blev overført. Det stod på resten af aftenen. De lovede, at de ville komme dagen efter med mit bankkort og give mig de aftalte 5.000 kroner. Morgenen efter kom han rigtigt nok og afleverede mit kort. Så sad jeg gladeligt og ventede på de fem lapper … men nej nej.

Jeg fik godt nok 1.000 kroner i kontanter, og de sagde, at jeg ville få resten inden længe, men næ nej. Så jeg besluttede at tænke ’fuck dem’, og jeg har ikke set skyggen af nogle af dem siden.

Mens jeg talte med fyren, lykkedes det ovenikøbet for ham at franarre mig mit pas. Heldigvis var det udløbet, så jeg tvivler på, at de kunne bruge det til noget. Men jeg mistede både pas og de 4.000 kroner, som de havde lovet mig. Til gengæld fik jeg en masse problemer.

Efter et par dage fik jeg en mail fra banken, som gerne ville have svar på, hvor dælen jeg havde fået 90.000 kroner fra.

Jeg havde ikke mulighed for at hæve min pension, for kortet var selvfølgelig blevet spærret, og i tre måneder måtte jeg få banken til at overføre mine egne penge til et par venner, som så kunne hæve dem til mig. Jeg kunne ikke betale mine regninger, så det var bare skideirriterende. Men det mest irriterende var banken, som ville smide mig ud, hvis jeg ikke svarede på alle deres spørgsmål.

Jeg meldte det ikke til politiet, for jeg mistede jo ikke noget – udover noget værdighed og stolthed. Og jeg har det også sådan, at jeg helst ikke vil rodes ud i noget med dem, der stod bag det. Jeg ville bare gerne have det overstået og få det ud af min verden hurtigst muligt. Jeg tror ikke, det var tilfældigt, at det var mig, en mand på bænken, der blev kontaktet og brugt til at hvidvaske deres penge. De ville nok aldrig spørge en person, som ikke var udsat i forvejen.

I dag har jeg fået oplevelsen på afstand, men det her skal stoppes. I vores lokale udsatteråd i Kolding har jeg til næste møde inviteret en politimand med et par stjerner på skuldrene for at høre, hvad man kan gøre i en lignende situation. En form for samarbejde er ønskeligt. Men jeg anbefaler, at hvis du skulle blive spurgt, ligesom jeg blev spurgt, om nogen må overføre penge til din konto, så svar, at du desværre ikke har MitID. For så kan du ikke bruges. Vi er nødt til at tage det alvorligt og gøre noget ved det, og jeg håber ikke, at andre kommer ud i en lignende situation.