Med Tom til tandlægen

Artiklen du skal til at læse er et uddrag fra Hus Forbis 30 års jubilæumsbog, som tager et gensyn med de mest rørende, afgørende og skøreste historier fra gaden.

Reportagen er fra 2002, kort efter åbningen af tandklinikken Bisserne. Den var frivilligt drevet og lå i De Hjemløses Hus, som blandt andet også rummede Hus Forbi, men flyttede siden til Mændenes Hjem og Kofoeds Skole. De to klinikker eksisterer stadig, men drives nu sammen med to andre af Københavns Kommune. Foreningen Bisserne nedlagde sig selv, efter Folketinget i 2020 pålagde alle kommuner at have et tilbud om socialtandpleje.

af Tina Juul Rasmussen,
foto: Christian Alsing

Det lyder som en skønsom blanding af tipsresultater og banko: “8, 7, 6, mangler …”

Tom Boisen ligger med munden på vid gab, blottende de få hele tænder, han har tilbage, plus en række knækkede stumper, der næsten er på niveau med kæben.

Han er blandt de første, som lægger mund til en undersøgelse i den nyåbnede tandlægeklinik for hjemløse i København. I gården uden for de Hjemløses Hus, hvor klinikken er placeret i et separat træskur, står en flok brugere fra huset og stamper i asfalten for at holde novemberkulden stangen. De fleste af dem vil aldrig nogensinde kvalificere sig til en tandpastareklame. År med misbrug, det hårde liv som hjemløs, ingen penge og en livsstil, hvor tandbørsten sjældent har haft en fast plads i den personlige hygiejne, fornægter sig ikke i de mange mere eller mindre tandløse smil.

“Nå, er Vorherres model ikke, hvad den har været,” lyder velkomsthilsnen fra tandlæge Børge Hede til Tom Boisen, da han med møje har fået svunget sig ned i den brune tandlægestol.

“Hvad kan vi gøre for dig, Tom?”

Tom ymter, at han synes, de skal kigge på hans tænder.

“Kigge? Det får man da ikke nye tænder af,” kommer det prompte fra Børge Hede.

“Næh, jeg regner med, at de alle sammen skal ud,” svarer Tom.

“Hvornår – i dag? Det kan du vel godt?”

“Åhhh …”

Toms begejstring for forslaget kan ligge på et meget lille sted.

Vinker til tandlægen

Tom Boisen har ikke ligget i en tandlægestol siden ‘engang i slutningen af 1950’erne’. En dårlig oplevelse som værnepligtig med nogle visdomstænder, der skulle ud, men som endte med en flækket undermund og en kæmpe tandbyld, har fået Tom til at gå i en meget stor bue uden om ethvert tandbor.

“Jeg har altid sagt, at jeg kigger op, hver gang jeg går forbi min tandlæge – og vinker,” griner Tom Boisen.

Og stort set samme forhold har han til sin tandbørste:

“Når jeg kigger op på hylden og ser den, tænker jeg, at jeg hellere må se, hvad den kan bruges til …”

Godt ti år som hjemløs har ikke gjort det bedre, erkender Tom Boisen, som de seneste år dog har boet i egen lejlighed.

Men tandlæger er dyre, så det kræver ikke nogen matematisk studentereksamen for at regne ud, at kombinationen af dårlig økonomi, tandlægeskræk og en ustabil tilværelse i mange år ikke har gavnet tyggeværktøjet.

At Tom Boisen overhovedet har ladet sig overtale til en tur i stolen i dag, er stort set et spørgsmål om udseende. For de særlige rester i munden generer ikke, hævder han. Han døjer ikke med tandpine og har heller ikke problemer med at tygge sin mad.

“Men det ser da pænere ud, at man har tænder, så jeg vil gerne have en protese,” siger Tom Boisen.

Ud med stumperne

Og det er lige præcis, hvad Børge Hede ender med at tilbyde ham efter undersøgelsen.

“Man kan godt se, at det er et stykke tid siden, du har været til tandlægen, selvom du har forbløffende få huller. Du kan i hvert fald prale af, at du ikke har nogle fyldninger,” kommer det frisk fra overtandlægen.

“Jeg vil foreslå, at vi bevarer nogle af tænderne – dem du kan se – og at vi rykker alle stumperne ud. Først overmunden og så undermunden, og når det så er vokset til, kan du få en protese, som vi hæfter på de tænder, du har tilbage. Og for at vise dig, at det ikke er slemt at få hevet tænderne ud, vil jeg gerne trække bare en ud i dag. Hvad siger du til det?”

“Nå, nej …”

Tom vil gerne sove sig lidt, og aftalen bliver, at han vender tilbage om nogle dage, så de kan gå i gang. Et projekt, som tidligst er færdig på den anden side af jul, vurderer Børge Hede.

“Men det kommer ikke til at koste dig noget, fordi vi har et samarbejde med Tandteknikerskolen.”

“Nå, det var da en god nyhed,” synes Tom.

“Og husk, at vi har åbent hver dag, og du behøver ikke at bestille tid,” er de ord, som følger Tom Boisen ud af klinikkens dør.