Koster kun 50 kr. men betyder meget mere
Indholdet på vores digitale platforme og i avis produceres af både socialt udsatte og professionelle journalister og fotografer. Hus Forbi-avisen koster 50 kr. i gadesalg, og sælgeren tjener 25 kroner pr. avis.
De resterende 25 kroner går til Foreningen Hus Forbi, som bruger pengene på medicin til sælgerne, hundeforsikring, sociale arrangementer, måltider, produktion af avis, administration, distribution og meget andet. Vi er landsdækkende og har ca. 4000 registrerede sælgere, hvoraf cirka 1000 sælgere er aktive.
De fleste er i hovedstadsområdet og i andre større byer som Aarhus, Aalborg, Esbjerg, og Odense.