Fra luder til sexarbejder

Fra luder, hore og prostitueret til mere moderne bud som sugarbaby og escort. Sexarbejderaktivist Jelena Seidel tager os en tur igennem sexarbejdets sproghistorie i marts måneds avis.

af Jelena Seidel
foto: Iben Gad

Sprog skaber virkelighed og nogle gange kaos.

Har du tænkt over, hvor meget magt et enkelt ord har? Særligt når det handler om sexarbejde. Vi taler om et erhverv, som nogen mener har eksisteret, siden man opfandt valuta – eller mangel på samme. Men sproget omkring det er ofte lige så gammeldags som den gule telefonbog.

Fra luder, hore og prostitueret til mere moderne bud som sugarbaby og escort. Sproget er en rodekasse af fordomme, romantisering og moralsk fingerpegning. Det er her, ordet ’sexarbejder’ kommer ind og rydder op som en slags sproglig oprydningskonsulent. Neutral, respektfuld og fri for fordomme og dramatik.

Men lad os lige tage en tur igennem sproghistorien for at forstå, hvorfor det faktisk gør en forskel.

Fra skøger til champagnepiger
Hvis sproget omkring sexarbejde var en garderobe, ville det være fyldt med både mormors gamle, naftalin-duftende tøj og lidt for stramme diskobukser fra 80’erne.

Lad os tage et kig.

Luder: Et ord, der emmer af fordømmelse. Stammer fra det tyske luder, som betyder lokkemad eller ådsel (jo tak, appetitten forsvandt). Det blev brugt om kvinder, der ifølge samfundet lokkede mænd i fordærv. Hyggeligt!

Hore og skøge: To gamle bibelske udtryk, der trækker på en moral og fordømmelse fra en anden tid. Det er som om Bibelen gik all in på at finde de mest fordømmende ord, der kunne holde i århundreder. De er nærmest oldtidens version af shaming, men med ekstra meget skyld og skam.

Prostitueret: Ordet lyder som noget fra en historiebog og betyder oprindeligt ’at stille sig frem offentligt.’ Men i dag foregår størstedelen af sexarbejdet anonymt, så hvem er det egentlig, der stiller sig frem? Ikke sexarbejderne. Desuden bruges udtryk som ’hun/han prostituerede sig’ sjældent neutralt, tværtimod opfattes det altid negativt.

Glædespige: Lyder som noget fra en halvsløj kabaret. Man forestiller sig konfetti, boaer og et kunstigt og tvunget smil. En romantiserende og lidt gammeldags betegnelse, der mere handler om at undgå at sige tingene ligeud.

Champagnepige: Forbundet med stripklubber og flaskesalg. Et ord, der lyder festligt, men refererer til en praksis, hvor kvinder skulle sikre barens omsætning ved at sælge dyre flasker champagne til kunderne, før de kunne supplere deres indtjening med private aftaler.

Escort: Et ord, der ofte forbindes med diskretion og eksklusivitet. Mange opfatter det som ’finere’ og mere eksklusivt. Samtidig er det en måde at pakke ind, at det stadig handler om salg af sex.

Sugarbaby: En nutidig eufemisme også kaldet sukkercoating for økonomisk transaktionelle forhold. Det lyder fint og lidt som noget med farverig krymmel på, men beskriver i bund og grund en specifik type relation, hvor penge eller udveksling af materielle ressourcer spiller en central rolle. Med andre ord er sproget ofte lige så skævvredet som et dårligt Tinder-billede.

Når sproget er en boomer
Problemet med de gamle ord er ikke kun, at de er forældede, de er også giftige. Når nogen kaldes for luder eller glædespige, bliver de reduceret til en kliché. Enten som ofre eller som amoralske fristelser.

Der er ingen plads til nuancer for slet ikke at tale om respekt og inklusion.

Og ja, sexarbejde er måske et kontroversielt erhverv, men så lad os tale om det som … erhverv. For uanset om du sælger advokattimer, aktier eller tjenesteydelser, handler det stadig om arbejde.

Sexarbejder – et ord med arbejdshjelm/uniform/sikkerhedssko
Sexarbejder er ikke bare et ord. Det er en revolution i fire stavelser. Det fjerner dramaet og sætter fokus på det, der egentlig betyder noget: rettigheder, sikkerhed og respekt.

Ordet blev født i 1970’erne som en del af sexarbejdernes rettighedsbevægelse, og det har gjort sit arbejde godt. Når du siger sexarbejder, inviterer du til en samtale om arbejdsforhold i stedet for moralprædikener. Og det er præcis pointen.

Fra skraldemænd til sexarbejdere – sproglig makeover FOR THE WIN!
Lad os lige huske, at andre erhverv også har været igennem en sproglig forvandling. Skraldemænd blev til renovationsmedarbejdere. Rengøringskoner blev til hygiejneassistenter. Kloakarbejdere blev til spildevandsteknikere.

Hvorfor? Fordi ord betyder noget.

Hvorfor ikke give sexarbejdere den samme respekt?

Så næste gang du hører nogen bruge et ord som luder eller prostitueret kan du overveje, hvad det siger om dem – og måske foreslå et mere respektfuldt og nutidigt ord.

At bruge sexarbejder er ikke bare en lille ændring. Det er et første skridt mod større forståelse, inklusion og respekt.