Levet liv og livsglæde

Helårscampisterne Rune, Lena og Michael nyder det frie liv i Corona Camping, som løfter en del af den sociale opgave, Køge Kommune ikke magter. Alt imens forsøger kommunen ad rettens vej at smide de ulovlige fastliggere ud.

Jeg er ved at reparere en motorcykel fra et dødsbo. Det var min kammerat, der drak sig ihjel, siger Rune Hviid, mens han står og bikser med en Yamaha motorcykel foran sin campingvogn.
– Men der mangler for mange originaldele til, at den har sin fulde værdi, tilføjer han.
Siden januar har Rune Hviid boet i Corona Camping i Borup vest for Køge. Campingpladsen fylder 60 år til august, så det i tiden lidt uheldige navn har altså intet at gøre med den frygtede virus. Her frygter beboerne mest at blive smidt væk fra deres naturrige omgivelser og det, de nu kalder for deres hjem. Hvor skov, fuglesang, blomster, bier, stier, høns, hunde og camping udgør et permanent helle fra asfalt, mursten og beton for mere end 100 campister. Faste som ferierende.
Den 55 kilo tunge rottweiler Pax (der betyder fred på latin) løber over mod Rune Hviid, logrende med store hundeøjne, slår ud i luften med sit lille legetøj
af reb, der er solidt placeret mellem tænderne, og vil have gang i en sjov hundetagfat.
– Jeg er meget tæt på at flytte ind i vognen. Den er blevet helt ren indvendig nu. Den var ellers virkelig grel, men nu stinker den ikke af tobak længere, siger
Rune. Han leger lidt med hunden og bakser videre med cyklen. Fortæller, at han ikke vil have førtidspension, fordi han håber på en dag at få eget cvr-nummer
og starte virksomhed.

Jeg er meget tæt på at flytte ind i vognen. Den er blevet helt ren indvendig nu. Den var ellers virkelig grel, men nu stinker den ikke af tobak længere

Naboklager

Lige nu bor Rune midlertidigt i et skur nede ad vejen, fordi campingvognen var i stykker, da han købte den billigt af campingpladsens ejere, Susanne og
Michael Palskov Farnø. Nu har Rune renoveret den, så kulden ikke slipper ind. Med i prisen og foran den nyvaskede sofa står et giga fladskærmstv, han
glæder sig at slænge sig foran. Hvis han ellers kan få lov. For helårsbeboelse på campingpladser er i strid med campingreglementet. Campingvogne må kun være opstillet uden for sæson, det vil sige fra 1. november til 28. februar, i op til 20 dage. Og Køge Kommune, som Corona Camping ligger i, skal reagere, hvis der kommer klager.
– Når først der er klager, starter maskineriet, og så er vi nødt til at agere efter lovgivningen, sagde Enhedslistens Niels Rolskov, der er formand for Klima- og Planudvalget i Køge Kommune, til TV2 tilbage i juni 2019. Og naboklager var netop, hvad der kom.
I 2019 pålagde Køge Kommune derfor beboerne at flytte, men med hjælp fra en betragtelig donation hyrede Corona Camping advokaten Knud Foldschack, der tidligere har arbejdet for blandt andet Christiania og Ballonparken i København. Og i 2021 afgjorde Planklagenævnet, at kommunen ikke havde fulgt den rigtige lovgivning.

Kortvarig jubel

Midlertidigt var der jubel i Corona Camping. Beboerne kunne blive.
– Men vi har lige fået et nyt brev, så sagen starter forfra, siger campingmutter Susanne Palskov Farnø, som tager imod i cafeen. Her blev der tidligere serveret daglig kromad, men den del nåede kommunen at få lukket. Nu fungerer den som opholdsstue med billard, bar og spillemaskiner.
– Kommunen har lige startet sagen op igen med varsel om påbud. De skriver faktisk, at vi kan lukke, men det kan de ikke. De kan sige, vi ikke kan have så mange overvintrende. Men nu ruller det igen, og vi er ved at være trætte, siger Susanne, som er af den overbevisning, at Corona Camping løfter en stor social opgave.
Susanne Farnø er uddannet socialpædagog, har levet af at være musiker og boet på Falster. Hun har en broget fortid med alkoholmisbrug, en eksmand, der var ’alkoholiker’, og en anden, der var ’psykopat’. Og hun forstår fuldt ud beboernes frustration.
– Folk blomstrer op her. De drikker mindre og har bedre styr på deres misbrug. Vi hjælper dem med systemet, så de for eksempel kan få kontanthjælp. Og nogle af
beboerne her ville blive ensomme, hvis samfundet puttede dem ind i lejligheder.
Ifølge reglementet må de altså have 20 vogne om vinteren i op til 20 dage. Men ifølge Susanne Farnø har kommunen mulighed for at tillade op til 75 vintervogne. Hvis viljen var til stede, kunne kommunen gøre livet lettere for de socialt udsatte, der bor der.
Corona Camping oplever samtidig, at flere og flere har brug for et campingtag over hovedet. Ifølge Susanne Farnø ringer op til et dusin mennesker om dagen for at høre, om der er en ledig plads.
– Her er en blanding af socialt udsatte og såkaldt borgerlige mennesker, der har mistet deres hjem, efter kæresten har forladt dem. Her bor både revisoren og bankrådgiveren, misbrugeren og alkoholikeren. De møder hinanden her, bruger samme bad og snakker sammen hen over hækkene, siger hun.

Lavest i rockerhierarkiet

Tag Rune Hviids vej, der er så lang, som den er snoet. Han voksede op på landet i Osted med en alkoholisk far, medfødte allergier og medicin, han ikke kunne
tåle. Medicin, som ifølge Rune Hviid var ved at tage livet af ham. Han lå på hospitalet med blå læber. Som 12-årig drak han som ’et hul i jorden’ og ’røg som en skorsten’. Han blev venner med bøllerne, som pjækkede fra skole, kørte knallert fra han var otte år gammel, og som ung mand i 1990’erne blev han prospect i en
lokal motorcykelklub med kriminelle tendenser.
– De havde fuldstændig knald i abekatten, husker Rune, som indrømmer, han selv har lavet ting, der ikke tåler dagens lys. Han ville være del af et broderskab, men endte lavest i et hierarki, hvor et internt mord blev begået. Han måtte vaske lokummer, når de befalede, skaffe penge, når de befalede, og de forlangte at skulle feste med hans veninder. Han fik også udgangsforbud. Til sidst truede de ham på livet, og han slap kun ud, fordi han var venner med nogle fra Hells Angels.
I en periode var Rune så i stedet sammen med HA og fik penge for at reparere deres motorcykler. Derefter blev han ’løsgænger’ i 17 år; det vil sige, at han hverken havde folkeregisteradresse eller modtog offentlige ydelser. Han arbejdede sort på lager og havde værksteder, flyttede fra sted til sted og boede indtil for nylig hos en kæreste, der er misbruger. Men de gik fra hinanden, og han endte på Corona Camping.
Rune Hviid ryger i dag e-cigaretter og går til AA-møder.

Jeg har dårligt hjerte og brækkede min ryg sidste år, så jeg skal ikke bo et sted langt ude for mig selv.
Hvem skal rense tagrender, og hvad hvis fyret går?

Smidt ud af kæresten

Nogle stier længere nede vokser græsset lige så vildt som pladsens DNA. 65-årige Lena Andersen tager imod ved et langbord på sin indhegnede grund.
– Bortset fra da jeg var ung og boede på Christianshavn, har jeg altid haft et stykke med grønt, for jeg har ikke lyst til at sidde og glo ud på ingenting. Jeg skal have en lille have, hvor jeg kan gå og rive noget græs og sætte en rose, siger Lena.
Hun har søgt, men ikke kunnet finde en lejlighed, hvor der også er plads til hendes 12-årige, døve dværgpinscher, Olga. Og siden november 2021 har hun boet på
Corona Camping efter en voldsom skilsmisse fra en kvinde, hun havde været sammen med i 12 år. De boede syd for Næstved i et hus ejet af ekskonen.
– Desværre. Jeg skulle have fastholdt, at jeg skulle have haft mit navn på skødet. Så straks vi ikke længere var gift, havde jeg ingen rettigheder.
Det har altid undret mig, at den ene part uden at blinke kan sige: Du skal bare flytte, for hvor fanden skal man flytte hen?
Lena Andersen søgte bolig i to år. Men intet skete.
– Jeg har dårligt hjerte og brækkede min ryg sidste år, så jeg skal ikke bo et sted langt ude for mig selv. Hvem skal rense tagrender, og hvad hvis fyret går?

Vreden forsvandt

Lena har et arbejde som socialrådgiver i Sorø. Så hun fik opmagasineret møbler, bøger, kunst og sov på en sofa hos en veninde. Indtil en anden veninde sagde: ’Ring ned til ham i Borup og se, om du ikke kan få en vogn der.’
Michael Farnø tilbød Lena at købe den vogn, hun bor i nu. Hun betalte for et halvt års leje, rykkede ind og faldt til ro.
– Al den vrede, al den aggression, alt det had, der havde været i den skilsmisse: Det forsvandt fuldstændig. Som om det aldrig havde
eksisteret. Sidste vinter var kold. På en god dag kunne Lena banke gasvarmeren op på 15 grader, så hun har en god dyne. Hun får stadig tilbudt lejligheder,
men hun må ikke have sin hund med. Planen er ikke at bo på Corona Camping de næste ti år, men hun venter tålmodigt på et tilbud med have.
– Der et behov for et sted som her. Som socialrådgiver har jeg også foreslået folk at flytte ud på campingpladsen, når der ikke er andet at gøre. Mange af de mennesker, der bor her, har brug for hjælp. Jeg synes, vi mangler at give plads til de mennesker, der er lidt mere mærkelige end os andre. Det har jeg virkelig fået øjnene op for ved at snakke med menneskene her.

Her er en blanding af socialt udsatte og såkaldt borgerlige mennesker, der har mistet deres hjem, efter kæresten har forladt dem.

Bygger et shelter

Blandt dem, der er kommet galt afsted i livet, er 46-årige Michael Moesgaard. Han bor i et hjørne af campingpladsen, tager imod i sit fortelt, der er lavet om til stue med sofa og heavy metal på fladskærmen. Han sidder med sin veninde.
– Var det ikke for hende, havde jeg boet under en bro, slår Michael fast. Han har nu boet her i tre år. Udenfor er der bænke og værktøj i bunker, for han er ved at bygge et shelter. Han elsker at bruge sine hænder. Det får ham til at slappe af i sindet. Han er sygemeldt og på kontanthjælp, men når han mangler penge, tager han ud og sælger Hus Forbi.
Han flyttede til Corona Camping, da han fik arbejde i lufthavnen. Men corona-virussen tog hans job. Et af mange, han har haft.
– Jeg har altid arbejdet meget. Haft to, tre, fire, fem jobs på en gang. Nu er jeg sygemeldt. Det blev for meget det hele. Michael er oprindeligt fra Greve.
Som helt ung fik hans far kræft, og pludselig skulle han være voksen og tage ansvar for de mindre brødre. Men som 13-årig begyndte han at drikke øl og ryge hash, og senere stod den på amfetamin og kokain. Han fik også forbindelse til rocker- og bandemiljøet, men var aldrig med i en gruppering.
– Jeg har været en hård satan. Og jeg har haft dem efter mig, fordi jeg har været ligeglad. Jeg kom til at tage deres marked. De ringede og truede mig. Det var tilbage i slutningen af 90’erne. Det tog overhånd. Salget var egentlig bare hygge med vennerne, og det var aldrig meningen, det skulle nå så langt ud. Jeg har set en ven få skåret halsen over.

Med naturen som terapi

Stofferne gjorde, at Michael kunne klare sine mange jobs som murer, maler, facaderenser, vinduespudser, vagt og massør. Han boede med udsigt udover vandet til en husleje på 16.000 kroner om måneden. Han og konen havde også en smørrebrødsforretning i Køge, men da de gik fra hinanden, stod han pludselig med enorme udgifter.
– Jeg har altid haft fart på og mange bolde i luften, men jeg har bare ikke selv kunnet mærke det. Jeg måtte stoppe med kokainen. Det føltes, som om min hjerne smeltede. Men hashen selvmedicinerer jeg mig med. Det er det eneste, jeg ikke kan stoppe med. Jeg kan bare ikke klare det alene, og kommunen og misbrugscentrene har ikke hjulpet mig. De har givet mig nye sagsbehandlere, og så er jeg startet forfra i systemet, fordi de får nye jobs. Og pludselig ringer de ikke mere.
Nu bruger Michael naturen i området som terapi. Går lange ture med sin hund, og shelteret står snart færdigt. Så kan han sove i det fri – hvis myndighederne
tillader.