Til nye sælgere

Velkommen i Hus Forbi!

Kære nye sælger
Fedt, at du vil være en del af holdet. Vi ønsker dig al muligt held og lykke med salget, og vi håber, at du kommer brandgodt fra start.
Husk, at Foreningen Hus Forbi nu er DIN forening. Vi er kendt af over 97% af danskerne, så pas godt på vores og dit brand. Du har indflydelse og mulighed for at sige din mening, særligt på den årlige generalforsamling. Jo mere aktiv du er som sælger, jo mere kan du få del i af foreningens glæder. Gør dit bedste og giv den gas.

En lille huskeliste:

  1. Husk altid at tilbyde avisen til køberne. Fortæl gerne, at det er en super god avis, og hvorfor det er vigtigt at tage den med (hvis vi ikke sælger aviser, så køber sælgerne ikke aviser af os, og så kører forretningen ikke rundt).
  2. Hav respekt for dine sælger-kollegaer og gå altid dialogens vej. Vi er en forening fyldt med skæve eksistenser. Prøv altid at sætte dig ind i din sælger-kollegas situation.
  3. Indled ikke konflikter med nogen i det offentlige rum, mens du er på arbejde som Hus Forbi sælger. Brug os i salgsafdelingen eller din distributør til at håndtere konflikter.
  4. Hav altid dit sælgerkort synligt fremme, når du sælger aviser!! ALTID!!

 

Har du brug for at komme i kontakt med medarbejdere i Hus Forbi, så finder du dem her