arrow-left-primary Tilbage
Oplev Sussi’s Historie

Sussi sparer på medicinen

Efter mange år som hjemløs har Sussi fået en lejlighed

Men den er med elvarme og naturgas.
1. marts rykkede Sussi ind i en almennyttig bolig i Skælskør efter et langt liv som hjemløs. Inden hun flyttede ind, havde hun fået at vide, at der var naturgas, og at det var godt, for det var billigere end andre varmekilder.
Her to måneder senere er virkeligheden en anden. Sussi har en aftale med Slagelse Kommune om, at de trækker hendes faste udgifter, inden hun
får udbetalt sin førtidspension. For nylig fik hun brev om, at kommunen vil trække godt 3.000 kroner om måneden, fordi naturgasprisen er steget voldsomt.
– Jeg tænkte ’det kan simpelthen ikke passe’. Naturgassen er endda kun til det varme vand. Ved siden af er der elvarme, som koster 900
kroner om måneden. Når alt er betalt, har jeg 2.600 kroner om måneden at leve for, siger hun.
Sussi er en af dem, der kan se frem til at få en varmecheck på cirka 6.000 kroner, men først efter sommerferien. Her og nu prøver hun at spare, hvor hun kan, og der er groft sagt to mulig- heder: medicin og mad.

Rugbrød & leverpostej på menuen

Sussi har haft flere blodpropper og har dårligt hjerte og fortæller, at hun normalt har faste udgifter til medicin på 3.600 kroner om måneden.
– Jeg har ikke råd til medicinen, så jeg er begyndt at droppe noget af den: kolestorol- medicinen, mavesårsmedicinen og hjertepillerne. Det, der er dyrest.
Hun sparer også på madudgifterne.
– Jeg spiser mere rugbrød og leverpostej. Jeg hader leverpostej, men det er billigt. En bakke koster syv kroner i Aldi, og et rugbrød koster otte kroner.

close-w
Luk