2027-kalenderen er på gaden!


I årets kalender har fotograf Fryd Frydendahl portrætteret 16 Hus Forbi-sælgere fra hele Danmark.
De har stillet sig frem, som de er. Med hund, et farverigt jakkesæt, et særligt sind, en vild historie eller en sårbar virkelighed.
Det kræver mod. I et år vil tusindvis af danskere have deres portræt og historie hængende i hjemmet. Men sælgerne er også stolte over at være en del af årets kalender, som er Hus Forbis største produktion. Stolte over at stå frem og stå ved sig selv. Stolte over at bære den gule taske med avisen, kalenderen og deres egen lille historie.